fredag den 19. august 2011

5 års bryllupsdag

For 5 år siden blev vi, Martin og jeg, viet i København. Det var en pragtfuld dag omgivet af dejlige mennesker.
 Vores bryllup var ikke et traditionelt suppe, steg og is-bryllup. Vi havde valgt at blive viet kl 09.30, jeg blev knap en halv time forsinket, men det er en anden historie :-)


Det var en dag med brunch på Halvandet, kanalrundfart, tur forbi Amalienborg, Strøget, Christianshavn, Mac D og DAD koncert om aftenen.

I dag ville havde jeg planlagt at tage manden ud til brunch, men den plan gik i vasken, da min ankel brækkede.


 Martin vartede mig op med en halv brunch. Senere skal vi have en Big Ben Burger og æblekage.

 Jeg render ikke så langt, fordelen er at jeg kan få strikket lidt på de forskellige projekter, læse lidt, se tv og kigge lidt rundt på nettet.

 Lige nu har jeg gang i to prinsesvøb, et i råhvidt og et i gammel rosa. Derudover er jeg i gang med en barnebluse i rillestrik i garn fra Holst.

 I dag er der kommet mere garn fra Impaz.dk - bl.a til en babyjakke.

 Det er godt med lidt at vælge imellem

lørdag den 13. august 2011

Første indlæg

Den dag da jeg oprettede denne blog, havde jeg forestillet mig, at det første indlæg skulle være anderledes, end det bliver nu.


Tandlægebesøget  i torsdags blev ikke helt som forventet. Jeg faldt ned ad trapperne og fik et brud i anklen, tænderne fik jeg ikke ordnet. På skadestuen fik jeg en midlertidig skinne på pga hævelsen og udleveret et sæt krykker.

I går ville de gerne se mig igen på skadestuen, da de var usikre på, om der skulle være et ekstra brud.  Det var ikke det mest behagelige at skulle af med skinnen igen, mærkes på, vrides i ifbm røntgen og påny have skinnen på.
Humperi på krykker er ikke nemt, men det gør det ikke bedre, at jeg netop er færdigbehandlet pga belastningsskader på begge fødder, har arbejdsskade i nakke/ryg + en irriterende tennisalbue.

 Den planlagte studietur til Prag er gået i vasken. Ærgerligt, men jeg kommer nok dertil på et andet tidspunkt.
 Det positive i det er, at jeg kan sidde på min bag og blive vartet op, mens jeg strikker.

 Om 7 uger er det forhåbentlig slut med skinnerne, og jeg kan vende tilbage til en mere normal hverdag.
 
 På mit bord ligger der opskrifter, halvvejs færdige babybukser, begyndelsen på prinsesvøbet og alt andet der er nødvendigt at have indenfor rækkevidde. 
 
 Dette er mit første forsøg med en blog, det bliver spændende at se, hvad det fører med sig :-)