Den nye blog

Jeg har lige fået min nye blog i gang i dag. Det er rart, men der er sørme også mange ting, jeg skal sætte mig ind i ( tror jeg nok)

Fremover kan jeg findes på www.ulstrups-pusterum.dk

Ny blog

Jeg har valgt at få mit helt eget navn til en blog. Det er købt og betalt, nu skal jeg "bare" have en meget venlig og hjælpsom sjæl til at ordne det for mig. I første omgang bliver det en standardudgave, men det kan heldigvis ændres med tiden.

Det har været et ønske i lang tid, men det har ikke været så nemt at finde det helt rette navn. Det som lød smukt, så helt forkert ud, når det blev skrevet.

Nu kan det næsten ikke gå stærkt nok at komme til at "regere" på egen matrikel :-)

4 måneder

er gået siden jeg brækkede anklen. Det går fremad, men jeg løber ikke marathon, hopper eller går "rigtigt" nedad trapperne endnu.

I går var jeg ude at køre bil for første gang siden skaden -det gik fint, men jeg skal ikke ud at køre lange ture de næste par dage.

Tæppet

er færdigt :-) ca 100 -110 timers arbejde, 30 nøgler Alpaca, en del kaffe/the og tålmodighed har det krævet at blive færdig.

Begyndte på det for ca 1 måned siden, så det har ikke taget lang tid.

Det blev pakket i en kasse sammen med en pose the fra Kronen i Algade ( Aalborg) Er spændt på at høre, hvad modtageren synes om det.

En vildt fremmed kvinde spurgte mig i går, om jeg ville hækle et til hende - og hvad prisen er. I går kunne jeg ikke svare på prisen ( på materialer), da jeg ikke var færdig og ikke havde fået det vejet. Det er bestemt ikke billigt at lave, men smukt er det

Jeg har noget med knapper

Nogle kvinder kan ikke få nok af tasker, sko, tøj eller andet. Sådan har jeg det med knapper ( og garn) Mange vil vove den påstand, at jeg har garn og knapper nok til dette liv og det næste med. Jeg kan ikke lade være!

Disse smukke knapper tog en rigtig sød medkursist/veninde med hjem til mig fra studieturen til Prag -den tur som jeg ikke kom med på, da anklen knak kort før.

De knapper kræver faktisk, at jeg skal ud at se på passende garn :-)

Uventet julegave

Vi giver IKKE hinanden gaver! Ikke normalt i hvert fald.

I går kom Martin og gav mig et indbetalingskort og sagde, at det var vores gave til hinanden. Sidste år mistede vi hver vores mormor pga kræft. Han kunne ikke være tæt på sin mormor, da hun boede i København, og vi i Nordjylland.

Jeg passede min mormor gennem hendes sygdomsforløb, vi var meget tætte og har altid været det. Det var en stor sorg at se hende sygne hen, og en lettelse på hendes vegne, da hun endelig "fik fri" , som hun altid selv sagde.

Netop derfor var dette en rigtig dejlig gave: http://www.cancer.dk/stoet+os/spil+med+i+lotteriet/aktuelt+lotteri.htm?utm_source=Banner_forside_stoetos&utm_medium=cancer&utm_campaign=julelotteri161111

En af de mere specielle dage

D. 18-11-2011 var en af de mere specielle dage. Det var den dag, hvor Lau skulle have slips, skjorte, jakkesæt og fine sko på for første gang. Han skulle danse lancier ( Les Lanciers)

Babushka dukker

eller hvordan et spil og en t-shirt sendes.

Martin havde bestilt spillet Uncharted 3, og det var billigst, hvis han samtidigt bestilte t-shirten dertil.

Højden på kassen var 22,5 cm, bredden 30 cm og dybden 21,5 cm. Rimelig stor kasse vil jeg mene. MEN som om det ikke var nok, så var der en mindre kasse indeni ( 21 x 15 x 16 cm)

En hel masse pap for at pakke en lille ting ind :-)

Et tæppe

til en bekendt tager form... eller jeg er begyndt, må jeg hellere sige :-)

En bekendt har ønsket sig et tæppe i oldemor/mormorfirkanter. Det skal bruges, når hun sidder i sin udestue med et krus the og en god bog. Jeg vil lave det stort, så hun rigtig kan pakke sig ind i varmen, men hvor stort det skal ende med at blive, har jeg ikke helt styr på.

Da jeg ikke er så vild med at sy ender ind, så tager jeg og syr dem ind, hver gang en ny firkant er færdig.

3 måneder

er gået siden jeg faldt på trapperne hos tandlægen. Oplevelsen/oplevelserne med ortopædkirurgerne har ikke udelukkende været en fornøjelse. Hørelsen ( eller evnen til at ville høre) har været selektiv: når der er gået x antal uger er knoglen helet, og så er man rask!

Sådan er det "bare" ikke, men de fik da deres krykker og aircast retur i en fart. Det virkede som om, det var det vigtigste for dem.

Jeg er i fuld gang med genoptræning og behandling hos fysioterapeut. Genoptræningen består f.eks af at sidde på en bold, mens jeg spiller ballon med fysioterapeuten, stå på vippebrædt og vippe frem og tilbage ( ikke til siderne, da foden ikke er stabil nok endnu - og det gør ondt) holde i en ribbe og bøje i knæene. Dertil kommer gåture. Lige nu er jeg oppe på 3-400 meter pr dag.

Når jeg kan gå 5 km uden problemer, må jeg begynde at løbe igen. Mit første store mål er at gå Ladywalk næste år.

Hvad det ikke kan blive til

Når turen går fra det mørke Nordjylland til lufthavnen ( Kastrup) skal der garn, papir, saks og lommeregner til.

Det er altid Martin, der kører, når det er længere ture. Jeg sidder ved siden af og nyder at have frie hænder til at være kreativ.

På denne tur/retur blev det til ikke mindre end 3 små søde tunikaer. Først skulle der regnes, tegnes og laves strikkeprøver. Jeg strikker ikke så stramt, så strikkeprøver er meget vigtige.

Alpakka Mini fra Sandness skulle afprøves, det er en lækker garn.

Resultatet blev rigtig godt, der vil helt sikkert komme flere tunikaer

Kameraet er tømt

og jeg har mange ting, jeg gerne vil vise, ting jeg vil skrive. Det må komme henad vejen.

Pt hækler jeg firkanter( oldemor/mormorfirkanter alt efter hvad man helst kalder det) , strikker halsedisse, huer, veste og en lille jakke i råhvid alpaca. Jakken skal gerne være hurtigt færdig, da den er til en lille pige, som ser dagens lys en af de nærmeste dage.

"Ka`du portugisisk?"

Det spørgsmål stillede Martin mig i går aftes.
For et stykke tid siden bestilte vi billetter til noget wrestling-halløj i Portugal, det er aflyst. Arrangørerne var så venlige at sende mail ud ... på portugisisk.

Google translate er ikke helt tilregnelig, så Martin har venligt bedt dem sende samme mail på engelsk.Så må tiden vise, om vi får det.

Vi skulle have været afsted med Lau og et hold venner, det er lidt ærgerligt ( øv)

En helt almindelig lørdag

eller det er nok nærmere en helt ualmindelig lørdag.

Der var hvidt på græsset udenfor, da jeg fik svinget mit korpus ud af sengen i dag. Koldt men smukt.
Normalt vil vi sidde ved hver sin pc og sumpe lidt, være formiddagsstille sammen, mens der på tv vises den ene genudsendelse efter den anden.

Sådan var det ikke i dag. Lau blev pænt vækket omkring kl 09.30 med besked om, at om 5 min skulle han være frisk. Han fik mere end de 5 minutter, men ikke sine sædvanlige timer foran skærmen.

Vi skal have lavet et mini-kontor om til lager, og det kræver planlægning, udregninger, flytning af nullermænd, bøger og alt hvad der ellers havde sneget sig derind.

Pakketape og skraldeposer var en nødvendighed. Ting der skal stå i skuret, skal pakkes forsvarligt ind.

Bilen blev fyldt til randen med skrammel, sågar ting vi gerne ville beholde, men som vi bare ikke har plads til mere. Lau og Martin kørte på genbrugspladsen med skramlet, mens jeg fandt min plads i kørestolen igen.

Det går fremad med foden, men der er grænser for, hvad jeg kan. Jeg er god til at dirigere, vikle tape omkring det forskellige og vride klude op til at flytte nullermænd med :-)

I morgen går det løs igen, bøgerne skal flyttes, nogle mapper skal måske arkiveres, blade smides ud og ledninger og dippedutter på genbrugspladsen.

Nu står den på hygge med vores "delehund" - en 5 år gammel labradordame. Hun hører til i huset overfor, vi låner hende ind imellem.

"Skat, kan jeg få dig til...

at putte disse to tunikaer i maskinen på uldvask?"

Min mand rejste sig, tog de to nystrikkede små tunikaer og gik ud til vaskemaskinen.

Lågen smækkede, han spurgte om uldvaskemidlet skulle i samme sted som almindeligt vaskepulver.Maskinen blev sat i gang og var tæt på at være færdig, da jeg ville have en tiltrængt morfar.

Da jeg nåede til maskinen, lå der to små tunikaer... ovenpå og ikke indeni :-)

53

53 dage, så længe er det siden, jeg sidst tilbragte tid sammen med en helt ubeskrivelig dejlig ven. Det har været hårdt at være adskilt. Vi har fulgtes ad i tykt og tyndt i mange mange år. Ja, jeg husker næsten ikke, hvornår det begyndte.

Der kom andre boller på suppen i dag, jeg tog så at sige skeen i den ene hånd.... mens jeg tog min ven i den anden : opvaskebørsten!

Det er muligt at andre ikke deler min begejstring for den, men jeg tænker mange store tanker under en opvask. Alt bliver vendt og drejet både i baljen og i hovedet.

Glæder mig til at kunne springe på nakken af vasketøjet igen, men det kommer til at vente et stykke tid :-)

Ting tager tid

Det tager tid for anklen at hele, og mens den gør det, bruger jeg tiden kreativt.

"Oscar" blev færdig i dag. Oscar er en ribstrikket sweater med knaplukning i raglan-delen ( mangler et bedre ord) Når jeg får tømt kameraet igen, kommer der billede på.

Et par "almindelige" futter ligger pænt her på bordet og venter på at få bånd i. Ikke nok med det, så har jeg været ude i nogle forsøg på at lave nogle sjove futter. Første forsøg var helt forkert og blev arkiveret lodret. Næste forsøg ser okay ud :-)

Skøn lørdag i vente

Vågnede klokken tidligt, og nød at jeg selv (SELV) kunne komme på benene og ind i stuen.

Tænk at man kan være SÅ glad for at kunne lave kaffen selv og tage den med i stuen. Det er intet mindre end skønt ikke at være 100 % afhængig af mand eller søn.Tror også at de er glade for, at det går fremad ( måske ser de endda frem til, at jeg overtager opvaskebørsten, vasketøj og støvsugeren :-)

Åbnede altandøren for at kunne nyde den friske luft, mens jeg læste lidt i Prædikanten og drak kaffen.

Dagen skal indeholde træning i at gå.. også på trapper, læse, strikke og hvis vejret bliver så dejligt som lovet, vil jeg sætte mig på bænken under det store træ og nyde at være ude.

Jeg bestilte mine røntgenbilleder i denne uge, sjovt at se hvordan man ser ud indeni.

Han tog det!

Kl 12-30 i dag var det tid til tjek på ortopædkirurgisk ambulatorium. Først skulle jeg en tur i røntgen.

Der var tæt på fyldt op i venteværelset, og jeg drejede lidt rundt for at finde en ledig stol. En ung knægt begyndte at tage stole fra en stabel og sagde, at jeg kunne sidde der. Han var meget hjælpsom og snakkesalig.

Mens vi ventede kom en ældre dame ind, knægten var hurtig til at spørge, om han kunne hente noget til hende at drikke, om kørestolen skulle tættere på bordet, og om hun ville have noget at læse i. De to første ting sagde hun ja tak til, men til det sidste svarede hun " jeg er næsten blind", og så smilede hun.

Her bagefter sidder jeg og ærgrer mig over, at jeg ikke fik sagt til ham, at jeg synes, at han er meget venlig og høflig.

Tilbage til anklen.
Billederne viste en skygge i knoglen, der hvor bruddet er. Den heler fint, og jeg burde være bedre gående. Ortopædkirurgen ville tage begge krykker og min Aircast fra mig og bad mig rejse mig op og gå. Det gik ikke, så jeg fik lov til at låne den ene krykke.

Jeg skal til kontrol igen i oktober, og til den tid håber jeg, at det ser meget bedre ud.

Søndag, strik og amerikansk fodbold

Jeg får ikke skrevet så meget her, som jeg egentlig gerne ville. Vil så gerne smide billeder i indlæggene, og det er lidt besværligt, nu hvor jeg ikke er så mobil.

I går begyndte jeg på en ribstrikket babyjakke i råhvid Alpaca. Det er ikke det eneste, jeg har på pindene. Før sommerferien lovede jeg at strikke Dacapo til et rigtig sødt menneske.

Det går meget godt, og hvis det skulle kræve lidt hjælp, så ved jeg, hvor jeg kan rette henvendelse. Jeg strikker i Samarkand fra Holst Garn i mellemgrå,koks og en flot grøn.

Jeg er spændt på det færdige resultat, da jeg altid skal et halvt nummer ned på pindene i fht diverse opskrifter.

En lille rillestrikket ting er det også blevet til i denne uge. Til den har jeg brugt 3 fine knapper fra Birthe Sahl.

Min reol og skabe bugner af garn, og jeg burde forsøge at gøre kål på det... men jeg kunne ikke dy mig for at kigge ind til min foretrukne garnpusher ( Impaz):-)

Momsens fødselsdag

Martin og jeg har været på kirkegården med en buket blomster til Momsen og en enkelt langstilket rød rose til bessefar.
Momsen kunne have blevet 82 år i dag, men sådan blev det desværre ikke ;-)

Hun var noget helt specielt, og jeg vil aldrig glemme hende. Det var hende der lærte mig det, jeg kan i dag. Hun gav mig kærligheden til håndarbejde, inspirerede mig til at lære nyt og tålmodigheden til ikke at kyle drillende projekter hen i et hjørne.

Hvis jeg fik en besværlig opskrift og delte den med hende, så kunne det få hende til at stå op om natten og forsøge sig. Det kunne ikke forsvinde ud af hendes tanker om natten :-) Og hun skulle nok finde ud af det!

Momsen havde humor, kærlighed og ideer i store mængder.

Regn og rusk

Jeg sidder her med benet klodset op på en stak puder. Nyder lyden ( og synet) af regn og rusk udenfor altandøren. Det er ved at være tydeligt, hvilken vej det går - mod de kolde tider.


Prinsesvøbet i råhvid Alpaca fra Drops er færdigt. Jeg har bestilt nyt garn, selvom jeg har et meget stort lager. Garn og knapper kan jeg aldrig få for meget af :-)

Dette er ikke et langt blogindlæg , men lidt har også ret, ikk`?

5 års bryllupsdag

For 5 år siden blev vi, Martin og jeg, viet i København. Det var en pragtfuld dag omgivet af dejlige mennesker.
 Vores bryllup var ikke et traditionelt suppe, steg og is-bryllup. Vi havde valgt at blive viet kl 09.30, jeg blev knap en halv time forsinket, men det er en anden historie :-)


Det var en dag med brunch på Halvandet, kanalrundfart, tur forbi Amalienborg, Strøget, Christianshavn, Mac D og DAD koncert om aftenen.

I dag ville havde jeg planlagt at tage manden ud til brunch, men den plan gik i vasken, da min ankel brækkede.


 Martin vartede mig op med en halv brunch. Senere skal vi have en Big Ben Burger og æblekage.

 Jeg render ikke så langt, fordelen er at jeg kan få strikket lidt på de forskellige projekter, læse lidt, se tv og kigge lidt rundt på nettet.

 Lige nu har jeg gang i to prinsesvøb, et i råhvidt og et i gammel rosa. Derudover er jeg i gang med en barnebluse i rillestrik i garn fra Holst.

 I dag er der kommet mere garn fra Impaz.dk - bl.a til en babyjakke.

 Det er godt med lidt at vælge imellem

Første indlæg

Den dag da jeg oprettede denne blog, havde jeg forestillet mig, at det første indlæg skulle være anderledes, end det bliver nu.


Tandlægebesøget  i torsdags blev ikke helt som forventet. Jeg faldt ned ad trapperne og fik et brud i anklen, tænderne fik jeg ikke ordnet. På skadestuen fik jeg en midlertidig skinne på pga hævelsen og udleveret et sæt krykker.

I går ville de gerne se mig igen på skadestuen, da de var usikre på, om der skulle være et ekstra brud.  Det var ikke det mest behagelige at skulle af med skinnen igen, mærkes på, vrides i ifbm røntgen og påny have skinnen på.
Humperi på krykker er ikke nemt, men det gør det ikke bedre, at jeg netop er færdigbehandlet pga belastningsskader på begge fødder, har arbejdsskade i nakke/ryg + en irriterende tennisalbue.

 Den planlagte studietur til Prag er gået i vasken. Ærgerligt, men jeg kommer nok dertil på et andet tidspunkt.
 Det positive i det er, at jeg kan sidde på min bag og blive vartet op, mens jeg strikker.

 Om 7 uger er det forhåbentlig slut med skinnerne, og jeg kan vende tilbage til en mere normal hverdag.
 
 På mit bord ligger der opskrifter, halvvejs færdige babybukser, begyndelsen på prinsesvøbet og alt andet der er nødvendigt at have indenfor rækkevidde. 
 
 Dette er mit første forsøg med en blog, det bliver spændende at se, hvad det fører med sig :-)